søndag den 18. marts 2012

Citronmåner

Ingen sure citroner... Kun glade meloner


Jeg havde et par meget kage-elskende venner på besøg forleden dag... særligt Carl er en stor fan af citronmåner (altså dem pakket ind i plastik). Velvidende at jeg nok ikke kunne konkurrere med den slags finere bagekunst, tænkte jeg det var en go´anledning til at teste et par citronmåne-opskrifter.
Vi testede en version med marcipan og en mere klassisk slags med mascarponecreme på toppen... begge 2 oppe imod über-månen fra kiosken.


Bagerst er det den klassiske fra kiosken, i midten med marcipan og alm glasur
og forrest  versionen med mascarponecreme.

Test-vinderen blev Citronmåne med Marcipan... Så hér kommer opskriften

Opskrift Citronmåne med Marcipan

150 g blødt smør
50 g marcipan
150 g sukker
4 æg
125 g mel
1 tsk bagepulver
fintrevet skal af 1,5 citron

Riv marcipanen groft og pisk det sammen med smør og
sukker til en ensartet masse.
Tilsæt æg ét af gangen og pisk godt.
Vend mel, bagepulver og citronskal i dejen.
Dejen hældes i en springform og bages v 175 grader i ca. 25 min


















Ingen kommentarer:

Send en kommentar